Godt indhold er videnskab og kunst
Det ved jeg, fordi jeg siden 2014 har hjulpet virksomheder med at skrive bedre indhold online. For to år siden tilføjede jeg en ICC-certificering som coach til min værktøjskasse.
Det gjorde jeg, fordi jeg erfarede, at det ikke kun handler om at kende de rigtige skriveteknikker, når man vil sælge noget. Det handler i høj grad også om at have begejstring for ydelserne og modet til at komme ud over scenekanten.
Så pænt goddag og velkommen til mit lille hjørne af internettet. Jeg hedder Lotte Stjerne og jeg er tekstforfatteren bag tasterne her på siden.
Hver dag hjælper jeg virksomheder med at planlægge og skrive nyhedsbreve, autorespondere, kampagnemails, blogindlæg og andre hjemmesidetekster.
Jeg ser det som min fornemmeste opgave at skabe indhold, der gør en forskel – både for dine læsere og for din virksomheds bundlinje.
Vi har arbejdet sammen med Lotte siden 2015 og hun har skrevet mange rigtig gode portræt-artikler. Vi har også benyttet Lotte til at planlægge og eksekvere en mailkampagne, der skaffede leads til vores salgsafdeling. Hun har fra første dag løftet opgaven struktureret og professionelt og hun er bestemt et godt valg – vi har været, og er, mere end tilfredse!
Lotte har hjulpet mig med at blive skarpere i min kommunikation, når man skriver sig op til mit nyhedsbrev og så fik hun mig til at formidle en mail-serie, som folk får.
Det stærkeste i vores samarbejde har været den strategiske sparring og det modspil, jeg har fået. Lotte fik mig til at se nogle vigtige, uudnyttede potentialer i min virksomhed og hjalp mig med at udnytte dem bedst muligt i form af et stabilt fundament for min e-mailmarkedsføring.
Når folk skriver sig op til mit nyhedsbrev er jeg nu tryg, for det fungerer optimalt og er som en stærk maskine, der starter. Det bedste er, at jeg ikke skal bruge mere energi på det nu, og at jeg sælger mere, end jeg gjorde før.
Her er nogle af de virksomheder, jeg har hjulpet:
VM i sejlsport Aarhus 2018
EDC Erhverv
Justitsministeriet
Dana A-kasse
Steen Hildebrandt
Hjejleselskabet A/S
Rindbo&Co
Fysioterapi Nordvest
Barko
Marketing Retreat
Et lille udklip af min kommunikationsfaglige baggrund
– Det store gundkursus i SEO, GoLearn, 2018
– 10X email, CopyHackers, 2017
– ICC-certificeret coach, Coach Kompagniet, 2016
– Egen virksomhed siden 2014
– Communication manager ved et større københavnsk promotion-bureau, 2012-14
– MA i Corporate Communication, Aarhus School of Business and Social Science, 2012
– BA i Engelsk og Kommunikation, Aarhus School of Business and Social Science, 2012
Her er nogle ting, de færreste ved om mig:
– Jeg er forelsket i Aarhus. Efter en årrække i København og et enkelt år i udlandet er jeg tilbage i smilets by og jeg er vild med den faste base
– Da jeg var yngre drømte jeg om at blive TV-producer
– Det ord, jeg sletter oftest i min egen korrektur er ‘nemlig’
– Jeg er en inkarneret festival-fan og det er ikke usædvanligt, at jeg er at finde på 3-4 af slagsen hver sommer.
– Mit yndlingsord er faster – i hvert fald når det kommer ud af munden på min 3-årige nevø
Kontaktoplysninger
Sig det med ord
Frederiks Plads 16
8000 Aarhus C
Mail: lotte@sigdetmedord.dk
CVR: 35987282
Lad mig skrive for dig
Det er på tide, at du får det faste flow af godt indhold. Send mig en mail og beskriv din udfordring ganske kort. Så vender jeg fluks tilbage.